Flash-back

Jeg var forleden ved at rydde lidt op i gamle e-mails og faldt over denne hilsen til familie og venner for 22 år siden….

 

Kære familie & venner.

Det er ved at være nogen tid siden jeg sendte min sidste hilsen, og nu da ferien står for døren og mange af jer sikkert er godt i gang med forberedelserne til sommerferien, ja så vil jeg da gerne ønske jer alle en god ferie og en forhåbentlig god sommer……. vi er jo stadig nogle der må slide i det !!!!

Jeg er igen i Kina (5 gang i år) og befinder mig i øjeblikket nede på øen Nan’ao i det sydlige Kina, hvor vi er meget tæt på at kunne afslutte projektet. I skrivende stund mangler vi at køre den endelige test på 5 ud af de 18 møller vi har opstillet i denne omgang. Egentlig burde der ikke være behov for min tilstedeværelse på nuværende tidspunkt, men vi har netop hjemsendt vor supervisor på en velfortjent ferie idet han har været hernede uafbrudt siden vi startede primo februar. Der er sendt en anden supervisor fra DK til at færdiggøre diverse test, og går alt vel, skulle vi gerne kunne aflevere projektet omkring medio juli. Min opgave er således at sikre, at vi får en glidende overgang og at vi har styr på de forskellige test certifikater og afleveringspapirer som skal underskrives sammen med kunden. Der er i øjeblikket højsommer på Nan’ao, og øen er spækket med nyrige kinesere der holder ferie (Kina’s svar på Hawaii). Vi oplevede et meget flot syn i aftes da vi kørte ned fra bjerget idet havet rundt om øen, og især ud for byen hvor vi bor, var fyldt med små fiskebåde der var ude at fiske blæksprutter. Fiskerne bruger store lygter for at lokke blæksprutterne op til overfladen, så det var et flot skue med de mange hundrede lys ude på havet. Det er absolut ikke arbejdsvejr i øjeblikket hverken som montør/supervisor eller som “funktionær” der sidder bag et skrivebord på vindmølleparkens kontor oppe på bjerget. Temperaturen sniger sig let op på 34grd i skyggen midt på dagen, og med en luftfugtighed på 98% så føles det ganske ulideligt. Min store frygt er at min bærebar PC vil stå af … den anden dag var det vores nye digitalkamera der gav op på grund af varme og fugt.

Maden er stadig det ømme punkt da meget af maden hernede er fisk (samt hund, kat og slange hvis du ønsker det). Den anden aften var vi nede at spise på en lille bæverdink (et lille fortovskøkken) som vi kender udemærket, og hvor vi kan få noget rimelig mad. Det hele gik da også meget godt indtil jeg pludseligt så en stor rotte løbe under vores bord………. så var Hansen her ikke mere sulten den aften !. Det er ellers det helt store højdepunkt når vi får bud med ind på fastlandet, og får udbragt burgere fra Mc Donalds. Det fik vi i aftes…. så smager selv en kold dobbelt cheeseburger godt.

Inden jeg tog afsted fra DK i tirsdags, blev jeg introduceret til et projekt på Sri Lanka som jeg skal hjælpe en kollega med at færdiggøre. Så alt imens vor nye supervisor her på Nan’ao kører den sidste 10 dages test på de resterende møller, så rejser jeg en tur til Sri Lanka. Jeg har booket billet og rejser via Hong Kong mandag morgen d. 3 juli. I lufthavnen i Colombo bliver jeg afhentet af vores agent på Sri Lanka, og skal have en overnatning inden vi tirsdag morgen kører ned til vindmølleparken der ligger ca. 6 timers kørsel fra Colombo i den sydlige del af Sri Lanka. Natten mellem torsdag og fredag rejser jeg så tilbage til Hong Kong igen og tillader mig formentlig at holde resten af fredagen fri for lidt sightseeing i Hong Kong. Lørdag går det tilbage til Nan’ao for at følge afslutningen på testkørslen. Går alt vel, så skulle jeg gerne kunne rejse tilbage til Beijing sidst i uge 28 hvor jeg har en del møder inden jeg endelig kan vende hjem til DK.

Jeg tror det var alt for nu og håber at alt står vel til derhjemme. Jeg glæder mig meget til familiefesten i august, og til at se jer alle igen.

Mange hilsner

Jens O.

Nan’ao Island, China

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Flash-back

Tiden som fastlægger campist er slut

En fantastisk og skøn tid er slut… CasaBella er solgt og nu skal ”hun” til Bogense Strand Camping på Fyn og slå sine folder, ja endda måske en tur til Østrig og Italien til sommer … det er da fantastisk efter hun har stået fast samme sted i 12 år hvoraf vi har haft fornøjelsen de sidste 10 år. Nøj… hvor har vi haft mange hyggelige stunder med familie og venner her… vil helt sikkert blive savnet 🥲🥲

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Tiden som fastlægger campist er slut

Coast2Coast 2022 vel overstået

Årets deltagelse i 100km MTB løbet Coast 2 Coast blev egentligt aftalt for mere end 2 år siden, inden Corona’en satte en stopper for løbet i 2020 og 2021.

Vi var 5 som ville stille op som hold sponseret af Polar Seafood og High Class Racing.

Vores deltagelse blev også til minde om Tom’s kone Lotte, som desværre gik alt for tidlig bort, og sponsorrater, som Tom på dygtig vis havde fået samlet, blev doneret til Kræftens bekæmpelse.

Løbet startede som sædvanligt fra Skallerup Seaside Resort fredag aften da solen gik ned kl. 22.22 og sluttede på Palmestranden i Frederikshavn. Det havde småregnet hele dagen, men det holdt op netop som vi startede og vinden var let og kom fra den rigtige retning, så det blev en god tur. Vi have et par punkteringer undervejs men det blev klaret og vi kom ind efter cirka 5 timers effektiv cykling.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Coast2Coast 2022 vel overstået

Haven i fuldt flor

Dette må være den bedste tid på året. Markerne med de flotte gule farver, alt er grønt og pænt, ja selv vores Rhododendron i haven er sprunget ud og vildt flotte, så det nydes, det varer desværre ikke så længe.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Kommentarer lukket til Haven i fuldt flor

Påske i CasaBella

Påsken er startet og dermed også camping sæsonen. vi har fået CasaBella opstillet og slapper nu af med venner og familie i Blokhus… vi håber på at vi får en god sommer ☀️☀️

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Påske i CasaBella

Zanzibar billeder

Billeder fra vores tur til Zanzibar er nu uploaded under siden “Rejsefoto”

2022 – Zanzibar

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Zanzibar billeder

Zanzibar – februar 2022

Vi er for en uge siden kommet hjem fra en fantastisk 2 ugers ferie på Zanzibar med vores gode venner Tina og Jan. Vi skulle faktisk have været i Thailand, men grundet de meget restriktive corona indrejseregler til Thailand, fik vi turen lavet om i starten af januar, og besluttede at tage til Zanzibar i stedet…. Det har vi ikke fortrudt.

Det var en lang rejse, Zanzibar ligger en times flyvning syd for ækvator ud for Tanzanias kyst. Det er tropisk klima og vi var der i den varmeste måned på året.

Folk på Zanzibar er meget søde og i mødekommende, men også fattige.

Her er lidt billeder fra turen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Zanzibar – februar 2022

Hvem husker ikke 9/11

Jeg gør, og måske fordi jeg havde en lidt speciel oplevelse den dag for 20 år siden.

Hvis vi spørger rundt, så vil de fleste huske hvor de var eller hvad de lavede d. 11 september 2001, da tårnene faldt i New York og hvor man kunne følge de tragiske begivenheder direkte på TV.

Jeg vil her fortælle lidt om min oplevelse.

Jeg var 4 måneder tidligere flyttet til USA på en udstationeringskontrakt for vindmølle fabrikanten NEG Micon hvor jeg var ansat som Projektleder.

Mit første projekt var opstillingen af 33 vindmøller i Peetz Table Colorado, et sted som man godt kan kalde “ude midt på prærien” det var virkeligt langt ude. Selve Peetz var en lille søvning by “in the middle of nowhere” med et par hundrede indbyggere, et lille postkontor, et lille værtshus, som hed “Hot Spot” og selvfølgelig en lille tankstation som havde enkelte kolonialvarer – det var alt.

På projektet havde vi en 5 – 6 montører fra vores danske afdeling, 3 – 4 montører fra vores amerikanske organisation og så havde vi hyret et par lokale gutter til at hjælpe os. På byggekontoret havde jeg Søren Andersen som Site Manager og senere kom Søren Thor til som idriftsætningsleder.

I starten af august måned var vi blevet færdige med at rejse alle møller og den restrende del bestod nu i slutmontage, test og idriftsætning. Frem mod d. 11 september var Søren taget hjem til DK for at holde en lille ferie, og jeg havde fået det arrangeret det sådan at mine forældre kunne komme over på ferie og følges med Søren. Så vidt jeg husker havde de en planlagt flyvning ind til Denver i Colorado omkring d. 14 september.

Jeg var altså alene på byggepladsen med montørerne og den pågældende morgen d. 11 september skulle vi have et sikkerhedsmøde ude foran skurvognen inden de kunne fortsætte ud i møllerne.

Det var tidligt på morgenen, vejret var skønt og der var høj sol. Klokken har nok været omkring 7.30 hvor vi var færdige med sikkerhedsmøde, jeg fik brygget kaffe og startede dagens arbejde på pc’en.

New York ligge jo i Eastcoast time zone og Colorado ligger i Mountain time zone, så vi var 2 timer bagefter i Colorado i forhold til New York. Jeg tror klokken har været omkring 7.45 (9.45 New York tid) hvor telefonen ringer, det er Carsten Brinch som er min kollega og er udstationeret på et vindmølleprojekt oppe i Iowa.

Han siger…. Har du hørt at der er 2 fly der er fløjet ind i World Trade Center ??? …. Min første tanke var… det kan ikke passe… og sagde “hold nu op Carsten…. godt nok sidder jeg langt ude på prærien…. men ikke så langt ude”. Jeg havde ikke mere end fået det sagt før vores kundes Projektleder, som sad på et byggekontor skråt over for, kom ind på kontoret og var helt hvid i hovedet… da gik det op for mig at der var noget rivende galt.

Nu er det jo 20 år siden og den teknologiske udvikling var ikke så langt fremme at vi kunne gå på nettet og se levende TV billeder og havde vi kunnet ville vores internet forbindelse med sikkerhed ikke kunne trække signalet ned.

Jeg havde en kort snak med Mark og vi blev enige om at kalde alle montørerne hjem fra møllerne, her i blandt Danny, som var en af de lokale vi havde ansat, og som boede et par hundrede meter fra vores skurvogn. Da alle montørerne var nede og hjemme gik vi alle over til Danny for at følge begivenhederne på hans store TV.

Vi nåede alle ind foran TV’et mens tårnene stadig stod, og det var altså en meget speciel oplevelse at sidde der med landsmænd til de mange New Yorkere som lige nu oplevede deres værste mareridt. Mens vi alle forfærdede så til at tårnene faldt kom der flere kommentarer så som “nu bliver der krig”. Der kom også spekulationer frem om hvem der kunne stå bag og her blev Osama Bin Laden allerede nævnt… men det blev også nævnt at det kunne være en yderliggående højreorienteret bevægelse i USA der stod bag f.eks støtter af den tidligere Oklahoma bombemand.

Efter støvet ligesom havde lagt sig i New York blev vi enige om at aflyse resten af dagens arbejde og tage hjem i vores lejligheder i Sterling.

I tiden efter 9/11 og efter at President Bush havde besluttet at gå ind i Afganistan, blev jeg ofte spurgt af amerikanerne om jeg syntes deres reaktion på den grusomme handling, altså gå i krig, var okay, de virkede som om de lige skulle have bekræftet at de havde verden med sig.

Alt flytrafik blev jo lukket ned i flere dage, og mine forældre samt Søren kom ikke til Colorado som planlagt, så rejsen blev udsat med nogle dage. Siden den tid har verden ikke været den samme og rejse med fly, indcheckning m.v er væsentligt skærpet, med god grund, for før 9/11 var den “hullet som en si”.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Hvem husker ikke 9/11

Skønne Blokhus

Man kan godt mærke at sommeren er ved at være overstået og efteråret på vej. men selvom det måske ikke er strandvejr kan man jo godt nyde en tur til stranden og få lidt vind i håret. Blokhus, eller nærmere nabobyen Hune kan også være stolte over en vaskeægte verdensrekord i sandslot. Kan varmt anbefale at se det, virkeligt imponerende.

 

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Skønne Blokhus

Skiferien 2020

Mens vi alle sidder og ærgrer os over at vi ikke kan rejse nogen steder grundet den nuværende Corona situation og dermed nedlukning, så må vi tænke tilbage på de oplevelser vi har haft, og glæde os til de kommende. 

Jeg har benyttet tiden til at få redigeret video optagelserne fra sidste års skitur i januar til Courmayeur i Italien sammen med gode venner. 

Videoen findes under fanen “Video”

Video

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , | Kommentarer lukket til Skiferien 2020