jensohansen.dk

Jeg var forleden ved at rydde lidt op i gamle e-mails og faldt over denne hilsen til familie og venner for 22 år siden….

Kære familie & venner.

Det er ved at være nogen tid siden jeg sendte min sidste hilsen, og nu da ferien står for døren og mange af jer sikkert er godt i gang med forberedelserne til sommerferien, ja så vil jeg da gerne ønske jer alle en god ferie og en forhåbentlig god sommer……. vi er jo stadig nogle der må slide i det !!!!

Jeg er igen i Kina (5 gang i år) og befinder mig i øjeblikket nede på øen Nan’ao i det sydlige Kina, hvor vi er meget tæt på at kunne afslutte projektet. I skrivende stund mangler vi at køre den endelige test på 5 ud af de 18 møller vi har opstillet i denne omgang. Egentlig burde der ikke være behov for min tilstedeværelse på nuværende tidspunkt, men vi har netop hjemsendt vor supervisor på en velfortjent ferie idet han har været hernede uafbrudt siden vi startede primo februar. Der er sendt en anden supervisor fra DK til at færdiggøre diverse test, og går alt vel, skulle vi gerne kunne aflevere projektet omkring medio juli. Min opgave er således at sikre, at vi får en glidende overgang og at vi har styr på de forskellige test certifikater og afleveringspapirer som skal underskrives sammen med kunden. Der er i øjeblikket højsommer på Nan’ao, og øen er spækket med nyrige kinesere der holder ferie (Kina’s svar på Hawaii). Vi oplevede et meget flot syn i aftes da vi kørte ned fra bjerget idet havet rundt om øen, og især ud for byen hvor vi bor, var fyldt med små fiskebåde der var ude at fiske blæksprutter. Fiskerne bruger store lygter for at lokke blæksprutterne op til overfladen, så det var et flot skue med de mange hundrede lys ude på havet. Det er absolut ikke arbejdsvejr i øjeblikket hverken som montør/supervisor eller som “funktionær” der sidder bag et skrivebord på vindmølleparkens kontor oppe på bjerget. Temperaturen sniger sig let op på 34grd i skyggen midt på dagen, og med en luftfugtighed på 98% så føles det ganske ulideligt. Min store frygt er at min bærebar PC vil stå af … den anden dag var det vores nye digitalkamera der gav op på grund af varme og fugt.

Maden er stadig det ømme punkt da meget af maden hernede er fisk (samt hund, kat og slange hvis du ønsker det). Den anden aften var vi nede at spise på en lille bæverdink (et lille fortovskøkken) som vi kender udemærket, og hvor vi kan få noget rimelig mad. Det hele gik da også meget godt indtil jeg pludseligt så en stor rotte løbe under vores bord………. så var Hansen her ikke mere sulten den aften !. Det er ellers det helt store højdepunkt når vi får bud med ind på fastlandet, og får udbragt burgere fra Mc Donalds. Det fik vi i aftes…. så smager selv en kold dobbelt cheeseburger godt.

Inden jeg tog afsted fra DK i tirsdags, blev jeg introduceret til et projekt på Sri Lanka som jeg skal hjælpe en kollega med at færdiggøre. Så alt imens vor nye supervisor her på Nan’ao kører den sidste 10 dages test på de resterende møller, så rejser jeg en tur til Sri Lanka. Jeg har booket billet og rejser via Hong Kong mandag morgen d. 3 juli. I lufthavnen i Colombo bliver jeg afhentet af vores agent på Sri Lanka, og skal have en overnatning inden vi tirsdag morgen kører ned til vindmølleparken der ligger ca. 6 timers kørsel fra Colombo i den sydlige del af Sri Lanka. Natten mellem torsdag og fredag rejser jeg så tilbage til Hong Kong igen og tillader mig formentlig at holde resten af fredagen fri for lidt sightseeing i Hong Kong. Lørdag går det tilbage til Nan’ao for at følge afslutningen på testkørslen. Går alt vel, så skulle jeg gerne kunne rejse tilbage til Beijing sidst i uge 28 hvor jeg har en del møder inden jeg endelig kan vende hjem til DK.

Jeg tror det var alt for nu og håber at alt står vel til derhjemme. Jeg glæder mig meget til familiefesten i august, og til at se jer alle igen.

Mange hilsner

Jens O.

Nan’ao Island, China

Vi er for en uge siden kommet hjem fra en fantastisk 2 ugers ferie på Zanzibar med vores gode venner Tina og Jan. Vi skulle faktisk have været i Thailand, men grundet de meget restriktive corona indrejseregler til Thailand, fik vi turen lavet om i starten af januar, og besluttede at tage til Zanzibar i stedet…. Det har vi ikke fortrudt.

Det var en lang rejse, Zanzibar ligger en times flyvning syd for ækvator ud for Tanzanias kyst. Det er tropisk klima og vi var der i den varmeste måned på året.

Folk på Zanzibar er meget søde og i mødekommende, men også fattige.

Her er lidt billeder fra turen.

Jeg gør, og måske fordi jeg havde en lidt speciel oplevelse den dag for 20 år siden.

Hvis vi spørger rundt, så vil de fleste huske hvor de var eller hvad de lavede d. 11 september 2001, da tårnene faldt i New York og hvor man kunne følge de tragiske begivenheder direkte på TV.

Jeg vil her fortælle lidt om min oplevelse.

Jeg var 4 måneder tidligere flyttet til USA på en udstationeringskontrakt for vindmølle fabrikanten NEG Micon hvor jeg var ansat som Projektleder.

Mit første projekt var opstillingen af 33 vindmøller i Peetz Table Colorado, et sted som man godt kan kalde “ude midt på prærien” det var virkeligt langt ude. Selve Peetz var en lille søvning by “in the middle of nowhere” med et par hundrede indbyggere, et lille postkontor, et lille værtshus, som hed “Hot Spot” og selvfølgelig en lille tankstation som havde enkelte kolonialvarer – det var alt.

På projektet havde vi en 5 – 6 montører fra vores danske afdeling, 3 – 4 montører fra vores amerikanske organisation og så havde vi hyret et par lokale gutter til at hjælpe os. På byggekontoret havde jeg Søren Andersen som Site Manager og senere kom Søren Thor til som idriftsætningsleder.

I starten af august måned var vi blevet færdige med at rejse alle møller og den restrende del bestod nu i slutmontage, test og idriftsætning. Frem mod d. 11 september var Søren taget hjem til DK for at holde en lille ferie, og jeg havde fået det arrangeret det sådan at mine forældre kunne komme over på ferie og følges med Søren. Så vidt jeg husker havde de en planlagt flyvning ind til Denver i Colorado omkring d. 14 september.

Jeg var altså alene på byggepladsen med montørerne og den pågældende morgen d. 11 september skulle vi have et sikkerhedsmøde ude foran skurvognen inden de kunne fortsætte ud i møllerne.

Det var tidligt på morgenen, vejret var skønt og der var høj sol. Klokken har nok været omkring 7.30 hvor vi var færdige med sikkerhedsmøde, jeg fik brygget kaffe og startede dagens arbejde på pc’en.

New York ligge jo i Eastcoast time zone og Colorado ligger i Mountain time zone, så vi var 2 timer bagefter i Colorado i forhold til New York. Jeg tror klokken har været omkring 7.45 (9.45 New York tid) hvor telefonen ringer, det er Carsten Brinch som er min kollega og er udstationeret på et vindmølleprojekt oppe i Iowa.

Han siger…. Har du hørt at der er 2 fly der er fløjet ind i World Trade Center ??? …. Min første tanke var… det kan ikke passe… og sagde “hold nu op Carsten…. godt nok sidder jeg langt ude på prærien…. men ikke så langt ude”. Jeg havde ikke mere end fået det sagt før vores kundes Projektleder, som sad på et byggekontor skråt over for, kom ind på kontoret og var helt hvid i hovedet… da gik det op for mig at der var noget rivende galt.

Nu er det jo 20 år siden og den teknologiske udvikling var ikke så langt fremme at vi kunne gå på nettet og se levende TV billeder og havde vi kunnet ville vores internet forbindelse med sikkerhed ikke kunne trække signalet ned.

Jeg havde en kort snak med Mark og vi blev enige om at kalde alle montørerne hjem fra møllerne, her i blandt Danny, som var en af de lokale vi havde ansat, og som boede et par hundrede meter fra vores skurvogn. Da alle montørerne var nede og hjemme gik vi alle over til Danny for at følge begivenhederne på hans store TV.

Vi nåede alle ind foran TV’et mens tårnene stadig stod, og det var altså en meget speciel oplevelse at sidde der med landsmænd til de mange New Yorkere som lige nu oplevede deres værste mareridt. Mens vi alle forfærdede så til at tårnene faldt kom der flere kommentarer så som “nu bliver der krig”. Der kom også spekulationer frem om hvem der kunne stå bag og her blev Osama Bin Laden allerede nævnt… men det blev også nævnt at det kunne være en yderliggående højreorienteret bevægelse i USA der stod bag f.eks støtter af den tidligere Oklahoma bombemand.

Efter støvet ligesom havde lagt sig i New York blev vi enige om at aflyse resten af dagens arbejde og tage hjem i vores lejligheder i Sterling.

I tiden efter 9/11 og efter at President Bush havde besluttet at gå ind i Afganistan, blev jeg ofte spurgt af amerikanerne om jeg syntes deres reaktion på den grusomme handling, altså gå i krig, var okay, de virkede som om de lige skulle have bekræftet at de havde verden med sig.

Alt flytrafik blev jo lukket ned i flere dage, og mine forældre samt Søren kom ikke til Colorado som planlagt, så rejsen blev udsat med nogle dage. Siden den tid har verden ikke været den samme og rejse med fly, indcheckning m.v er væsentligt skærpet, med god grund, for før 9/11 var den “hullet som en si”.

Man kan godt mærke at sommeren er ved at være overstået og efteråret på vej. men selvom det måske ikke er strandvejr kan man jo godt nyde en tur til stranden og få lidt vind i håret. Blokhus, eller nærmere nabobyen Hune kan også være stolte over en vaskeægte verdensrekord i sandslot. Kan varmt anbefale at se det, virkeligt imponerende.