Fotografering

Én af mine store interesser er fotografering. Jeg ynder at tage billeder, specielt natur, kultur & sport er mine favoritter og jeg medbringer altid et kamera når den står på rejser og oplevelser. Når vi er på tur eller på ferie tror jeg tit Marianne er en smule træt af at vente på mig, når jeg “lige skal have ét billede” men hun er overbærende med mig, så jeg synes nu det går fint.

Som ivrig amatørfotograf drømmer man jo altid om at tage det der berømte billede som går verden rundet og bliver genstand for opmærksomhed og kommer med på en side i historiebøgerne. Hvem kender ikke det berømte billede af den Afganske Pige som blev taget af den prisbelønnede amerikanske fotograf Steve McCurry i 1984. Vores alles Mellemøsten korrespondent og ekspert Steffen Jensen har på sin Blog skrevet et spændende indlæg om netop Steve McCurry.

Bag om fotografen Steve McCurry:

Steve McCurrys karriere tog for alvor fart, da han forklædte sig i lokalt­ tøj og krydsede grænsen fra Pakistan ind i det oprørs-kontrollerede Afghanistan lige før den russiske invasion i 1979. Han slap ud med ruller af film syet ind i sit tøj. Billederne var nogle af de første, der portrætterede konflikten i Afghanistan, og de blev vist i medier overalt.

Heriblandt altså også den afghanske pige med de grønne øjne, der er blevet kaldt “det mest genkendelige fotografi i National Geographics historie”. Pigens identitet forblev ukendt i 17 år, indtil Steve McCurry efter meget møje og besvær fandt frem til hende igen i 2002. Kvinden, Sharbat Gula, havde aldrig selv set sit verdensberømte portræt.

 

Nogle af mine favorit billeder kan ses i folderen Portfolio Udvalgte foto