Californien Roadtrip 2016
Historiens vingesus rammer virkelig én under rundvisningen på Hearst Castle. Dette unikke slot blev bygget af aviskongen William Randolph Hearst som boede her mellem 1919 og 1949. Hearst døde i 1951 og stedet blev herefter overdraget til California State Park i 1958. I årene hvor Hearst residerede på stedet blev det besøgt af berømtheder som Charlie Chaplin, Marylin Monroe, Cary Grant, the Marx Brothers, Franklin Roosevelt og Winston Churchill mfl.
Vi planlagde vores roadtrip tur til Californien allerede fra foråret 2016 og det var egentlig lidt en tilfældighed og et par sygedage der startede det. Her lå jeg nemlig og surfede på nettet og faldt over billige flybilletter til Los Angeles og før vi havde set os om havde vi booket 2 billetter med KLM med afrejse fra Aalborg via Amsterdam og direkte til Los Angeles. Ferien blev planlagt og afrejse ville være lørdag d. 8 oktober kl. 06:20 med ankomst i Los Angeles kl. 11.45 lokal tid. Hjemrejse igen lørdag d. 22 oktober.
Der blev lagt planer henover sommeren med hensyn til rute og hvad vi skulle se, der blev lejet bil og nogle af hotellerne blev booket, det vil sige de hoteller hvor vi vidste, at vi ville gøre et 2-dages stop.
Tiden oprandt, men inden afgang måtte jeg lige “en smut” til Shenzhen i Kina til et projektmøde, og med en hjemkomst sent torsdag aften, en 50 års fødselsdag fredag aften og en afgang lørdag morgen kl. 6:20 mod Californien, ja så var det lidt presset og der måtte ikke være forsinkelser. Det gik dog fint, og vi landede i Los Angeles til tiden og i 30˚ varme, ikke tosset.
Immigrationen blev klaret uden alt for lang ventetid og vi kunne samle kufferterne op og stå på biludlejningsfirmaets bus der skulle fragte os over til deres kontor og udlevering af bil. Vi havde på forhånd valgt en Cabriolet og håbede på at det blev en Ford Mustang, vi kunne nemlig ikke vide os sikker da det reelt også kunne blive en Chevrolet. Nå, men det blev en Ford Mustang og vi kunne selv vælge ude på parkeringspladsen, det blev en sort Mustang… “Mustang Sally”.
Med dejligt solskinsvejr, taget åbent og med solbrillerne på begav vi os ud på første etape af vores “California Roadtrip 2016”.
Vi kørte nordpå langs kysten, gennem Malibu Beach og videre nordpå til byen Santa Maria hvor vi ankom til hotellet ved cirka 18 tiden, godt trætte efter en tur på omkring 300 km. Vi blev indlogeret og kørte efterfølgende ned til en lille købmand for at proviantere lidt, der var vist kun Mexicanere i området og i butikken, men utrygt var det nu ikke. En takeaway pizza blev bragt med hjem på hotellet og vi kunne slappe lidt af. Det skal lige nævnes, at der kom en bus fyldt med Kinesiske turister og checkede ind på hotellet lige efter os, ved gud et syn da nogle af dem begyndte at lave stræk- og gymnastik øvelser udenfor hotellet.
Vi fik en god og tiltrængt nattesøvn men vågnede alligevel kl. 3 om natten Med øjne så store som tekopper grundet jetlag så ingen problem med at nå morgenmad førend det Kinesiske rejseselskab kom ned, heldigvis. Vi fik checket ud af hotellet og med Mustang Sally pakket begav vi os nordpå ad den berømte Highway 1 med første stop ved Hearst Castle.
Vel ankommet til Hearst Castle bookede vi en guided rundvisning og den var i vanlig amerikansk stil, timet og tilrettelagt, og med en guide der kunne historien. Det er måske lidt svært at forklare hvad vi så, men spændende var det, og man fik virkelig en fornemmelse hvordan aristokratiet levede i førkrigstiden indtil Hearst blev tvunget til at forlade stedet i 1949 grundet alderdom og sygdom. Billeder fra stedet findes her: Billeder
Efter et par spændende timer på Hearst Castle begav vi os igen nordpå ad Highway 1. Vores planlagte rute denne dag var fra Santa Maria til San Francisco hvor vi på forhånd havde booket hotel for 2 nætter.
Mange siger at man skal tage turen på Hwy 1 fra nord mod syd således at man har kysten på sin højre sidde og dermed tættest på, det syntes vi nu ikke rigtigt vi kunne få til at passe med vores planlagte tur, den var nu fantastisk smuk alligevel.
En af de udfordringer der kan være på den Californiske vestkyst er havgus og den fik vi da også at mærke. Nu var vi jo kommet afsted i en cabriolet og så skulle taget jo også være slået ned, for når der ikke pludselig kom en banke af havgus rullende ind, ja så var det jo dejligt behageligt varmt. og hvad gør man så, ja man tænder da var for varme apparatet og kører det for fuld skrue, så gik det, og som sagt, så var det bare i enkelte perioder at havgusen kom ind.
Turen nordpå ad Hwy 1 foregik i et adstadigt tempo så vi kunne nyde den betagende udsigt. Det var som om at hver gang vi rundede et hjørne, ja så fik vi serveret endnu en fantastisk udsigt. På vores vej kom vi forbi store marker med artiskok, vinstokke med mere og et sted gjorde vi holdt ved en søløvekoloni som lå og solede sig i vandkanten, føj hvor der lugtede fælt :-).
Efter små 500 km og en masse skønne indtryk fra Hwy 1 ankom vi til vort hotel i San Francisco ved 20 tiden om aftenen, hurtig indtjekning og efterfølgende ud i byen for at finde noget at spise. Vi var tæt på Old Town og China Town, så der var masser af muligheder for at få sulten stillet og trætheden fra jetlag og en lang køretur gjorde at maden bare var noget der skulle overstås førend vi skulle tilbage på hotellet for at sove.
Dag 2 – mandag d. 10 oktober. Den efterfølgende dag stod på sightseeing ud til det nedlagte fængsel Alcatraz, billetter var booket hjemmefra, og vi skulle derud tidligt fra morgenen. Fængslet blev i 30’erne og de næste 2 – 3 årtier frem brugt til at huse de mest hårdkogt kriminelle i USA, fængslet blev dog officielt lukket ned i 1963 og indgår i dag i den Amerikanske State Park services som administrerer besøg og vedligeholder stedet så godt de nu kan. Det var et utroligt spændende besøg hvor man kunne se hvor isoleret fangerne levede og reelt kun havde adgang til mad og vand, resten skulle man gøre sig fortjent til og opførte de sig ikke ordentligt kun selv lys og seng blive taget fra dem. Her har siddet fanger som Al Carpone mfl. og der er sågar lavet en film der hedder “Flugten fra Alcatraz” med Clint Eastwood i hovedrollen. Filmen skildrer det eneste store flugt forsøg fra fængslet som dog kun “næsten” lykkedes.
Efter den korte sejltur og vel tilbage på fastlandet nød vi en dejlig frokost i det berømte Fishermans Warf område hvorefter vi begav os ud i byen til fods. Jeg er sikker på at man sagtens kan bruge en hel uge i San Francisco men vi havde kun denne dag, så vi skulle have mest muligt ud af den. Efter at have nydt stemningen i den indre by til fods fandt vi igen tilbage til Mustang Sally. Inden vi ville køre ud af byen, selvfølgelig over Golden Gate Bridge ja så skulle vi selvfølgelig prøve at køre ned af den meget berømte gade Lombard Street som ikke er særlig lang, men er meget stejl og med et utal af sving, jeg tror de fleste har set billeder af denne gade, så ja, den kan vi nu også “vinge” af. Næste stop var Golden Gate Bridge, og her var vi heldige. Ofte er der tåget eller rettere havgus der gør at man har svært ved at få det fulde syn af broen, men det gjorde vi. Efter en stribe af foto begav vi os over broen og ja, det er da en speciel fornemmelse, men når først man er ude på broen når man egentlig ikke at tænke over det og endnu mindre at nyde synet, i hvert fald ikke som chauffør, det var sidst på dagen og trafikken var tæt.
Vi havde ikke bestilt hotel for den kommende nat, men planen var at komme et godt stykke ud af San Francisco området og mod Yosemite og så ellers finde et hotel på vejen, det blev på Best Western i Stockton.
Dag 3 – tirsdag d. 11 oktober. Efter en god nattesøvn dog stadig med jetlag og tidlig vågen, så begav vi os østpå mod Yosemite State Park. Kortet herunder viser ruten fra San Francisco til Yosemite på 350 km hvor vi overnattede i Stockton
Det var en smuk tur hvor vi kom gennem flere små hyggelige byer i Western stil, byer som tidligere havde huset håbefulde guldgravere.
Efter nogle få timers kørsel på snoede veje kom vi til hovedindgangen til Yosemite National Park, og nu begyndte naturoplevelserne for alvor. Det var en pragtfuld køretur ind mod selve parkområdet, vi gjorde selvfølgelig holdt ved udsigtsposter til de kendte klipper “Half Dome” og “El Capitain”. Yosemite Valley er hjertet og sjælen i Yosemite Nationalpark. Her smyger den frodige dals lysegrønne enge sig langs Merced River. Smeltevandet fra Sierra Nevada-bjergene, der vælter ned fra klipperne i utallige vandfald, er nøglen til dalens storslåede skønhed.
Der er masser af billeder i mappen: 2016 – California Roadtrip
Efter en god eftermiddag med vandretur i Yosemite Dalen begav vi os ud igen og fandt hotel Yosemite Inn i Mariposa for overnatning.
Dag 4 – onsdag d. 12 oktober: Det var ikke det bedste hotel på turen, langt fra, men vi fik en god nattesøvn og besluttede os for ikke at benytte hotellets sparsomme Continental Breakfast men fandt en typisk lokal morgenmads restaurant for at få os en god solid morgenmad hvilket mange kalder en rigtig “cowboy breakfast” som består af spejlæg, bacon og brasede kartofler. Dagens tur var planlagt til at gå over det berømte Tioga Pas via Highway 120. Denne vej er lukket af sne cirka 6 – 7 måneder om året, så har man planlagt sin tur i foråret, så bør man checke forud hvorvidt vejen er blevet åbnet. Det var ikke noget problem for os, vi var godt nok i den sidste fase af den åbne sæson og vi havde bare en fantastisk tur. Sjældent har jeg set så betagende naturscenarier som på denne bjergvej, som i øvrigt er den højeste bjergvej i Californien og rammer toppen i Tioga Pass i 3.031 meters højde. Tioga Road byder på spektakulære udsigter over Sierra Nevada-bjergene med sne på toppen og brusende vandfald, mens nåleskovens grønne nuancer, dybblå bjergsøer og blomstrende enge sætter kulør på det imponerende gråbrune klippelandskab, her bliver man mødt af fantastiske udsigtspunkter efter hvert et sving.
Efter at have passeret Tioga Pass gik det ned ad igen hvor vi skulle dreje til venstre og nordpå ad Highway 395, næste stop den forladte guldgraver by Bodie
Dette er et uddrag af beskrivelsen af Bodie venligst lånt fra siden www.drivingusa.dk
Bodie, den forladte spøgelsesby
I 1965 blev byen omdannet til museum.
Besøgt i Bodie blev det nordligste punkt på vores tur, nu gik det sydpå igen via Hwy 395 hvor vi havde planlagt at ville gøre stop for natten syd for Bishop og valget faldt på hotel Comfort Inn i byen Lone Pine og dermed blev til mere end 500 km denne dag.
Dag 5 – torsdag d. 13 oktober. Efter at have fejret min fødselsdag ved morgenmaden og fået snakket lidt med familien derhjemme blev Mustang Sally pakket endnu engang og næste stop ville være Las Vegas efter en tur gennem Death Valley som er et af de laveste punkter i USA med 86m under havets overflade på det lavest sted. Det er dermed også det måske varmeste sted, ikke bare i USA, men på kloden hvor temperaturen ofte kan komme over 50 grader i perioden juni til august (der har været målt 56,7 grader d. 10 juli 1913 som den højeste temperatur der har været målt i verdenen) hvorfor man skal være meget påpasselig. Det sker ofte at biludlejnings selskaber fraråder tunge køretøjer at passere Death Valley i højsommer perioden og nogle fraråder at bruge aircondition i bilen for at reducere belastningen. Tro det eller ej, men der er faktisk en 18-hullers golf bane i Furnace Creek som er et af de varmeste steder. Jeg kan ikke tro andet end at Green Fee må være billige her i sommermånederne og man kan undres over hvor de får vand fra til at holde den grøn.
Der er meget, meget goldt i Death Valley og der er mange kilometer med lige stræk.
Efter cirka 350 km når vi til Las Vegas og tager selvfølge en promenadetur på “She Strip” i vores Mustang Sally og nyder indtrykkene fra denne fantastiske men også lidt kunstige by.
Vi have hjemmefra valgt nogle af de hoteller hvor vi vidste vi ville gøre et stop og have 2 overnatninger, Las Vegas selvfølgelig et af dem. Vi havde også aftalt hjemmefra at vi ville flotte os lidt vedrørende hotel i Las Vegas, så vi havde booket suite på The Venetian
Nu havde vi så 1½ dag til at udforske Las Vegas med alle dens prægtige hoteller, shows og lidt spil på en af de mange “enarmede tyveknægte”. Las Vegas er en fantastisk by, tror aldrig jeg bliver træt af at komme her selvom dette var mit 5 besøg, men 2 dage er nok, så skal jeg helst ud igen.
Dag 7 – lørdag d. 15 oktober. Afrejse fra Las Vegas, næste stop var Hoover Dam. Denne dæmning er 221 meter høj og 379 meter lang og opført i 30érne under den store depression med det mål at kontrollere Colorado flodens løb og stod færdig i 1935 – 2 år før planlagt. Hoover dæmningen blev hovedsageligt opført for at gøre det muligt at udbygge landbruget i de tørre ørkenområder og forsyner bl.a. Las Vegas og dele af Arizona og det sydlige Californien med strøm. I den forbindelse blev en af verdens største menneskeskabte søer skabt, Lake Mead, hvor der er opført flere rekreative områder ved søbredden, hvor der er alle former for vandsportsaktiviteter.
Man kan købe et tur-pas til dæmningen hvor man kommer rundt og ser blandt andet opbygning, turbine haller m.m men vi valgte at springe over dette og begav os videre på dagens road-trip da vi gerne skulle nå Grand Canyon inden solnedgang.
Ved Kingman drejede vi af for at følge den legendariske Route 66 frem mod Seiglman og faldt snart over et pit stop i form af en tankstation vi måtte ind på. Det er selvfølgelig meget sat op og lidt turistagtigt, men stadig meget spændende at se.
Efter Seligman kom vi ind på Interstate 40 som er den vej man kører hvis man skal krydse USA, ved Williams drejede vi af igen for at tage HWY 64 som gik nordpå mod Grand Canyon South Rim.
Grand Canyon er et fantastisk naturfænomen og det er lidt svært at forstå at det faktisk er Coloradofloden der har skåret sig ned gennem landskabet igennem millioner af år og skabt denne utrolige kløft som regnes for en af verdens 7 naturvidundere. Vi ankom til Visitor Centeret for South Rim og begav os ud på sightseeing langs de afmærkede gangstier hvor der flere steder er udsigtsplatforme helt ude ved kanten. Jeg er af natur bange for højder så jeg forstår slet ikke dem som går udenfor afmærkningerne og bevæger sig helt ude på en klippeafsats.
Mættet af indtryk og med en masse billeder i kameraet var det efter et par timer igen tid til at komme videre. Vi havde nået at se solen gå ned mens vi var ved kløften og det var så utroligt smukt. Nu var mørket ved at sænke sig, og planen var at vi næste dag skulle nå til Palm Springs, og de næste mange kilometer tilbage ad HWY 64 var egentlig bare transport, nu havde vi set det, og da vi ikke havde bestilt hotel på forhånd så kunne vi lige så godt køre så langt som vi gad denne dag før overnatning og dermed få mere tid dagen efter hvor nye oplevelser ventede. Efter at have kørt en lille times tid var vi på vej ud på et forholdsvis fladt landskab og have passeret nogle småbjerge eller klippelandskaber og da vi kom fri af dem og kigger til venstre fik vi en stor WOW oplevelse, for månen stod nu pludselig stor og lysene lige over den flade prærie til venstre for os, og den virkede utroligt tæt på, vi slog straks bremserne i og trak til højre på vejen for at parkere, dette måtte vi have et billede af, en idé et par andre også have fået. Jeg forsøgte så hurtigt som jeg kunne at få kameraet stillet op, men det var desværre lidt for sent, for månen havde rejst sig meget at den vilde effekt havde aftaget, men vi fik oplevelsen, det var flot. Vi havde ikke bestilt hotel, så vi fandt et på vejen lidt uden for Kingman, dagens kørte km var 750.
Dag 8 – søndag d. 16 oktober. Dagens tur ville gå fra Kingman hvor vi ovenattede og til Palm Springs. Første del af denne tur ville forgå langs Coloradofloden og første stop blev i Lake Havasu som blandt andet er kendt for London Bridge som er en bro der oprindeligt har stået ved Themsen i London men begyndt at synke og i 1967 blev den solgt til en driftig Amerikaner ved navn Robert P. McCulloch som vandt udbuddet på broen hvorefter han fik den pillet ned sten-for-sten og fragtet til Lake Havasu hvor den blev genopført og indviet i 1971. Lake Havasu er også stedet hvor de berømte Springbreak Parties foregår.
Efter det korte stop i Lake Havasu gik turen videre sydover i Arizona via HWY 95. Denne tur er utrolig smuk fordi man kører reelt i ørkenen, men dog tæt op ad Colorado floden som giver liv til de omkringliggende arealer. For hvert sving man tager på denne ved ser man et nyt rekreativt område med resorts, campingpladser og både der sejler i det smaragdgrønne vand. Vi burde have brugt mere tid til at udforske mange af disse skønne steder men valgte at nye udsigten fra Mustang Sally. Efter godt 100km langs Colorado floden drejer vi fra til højre i Parker og videre ad HWY 62 som skal tages os igennem gold ørken over bjergene og til Palm Springs.
Vi ankommer til Palm Springs sidst på eftermiddagen og har bestilt hotel i forvejen. Det skulle vise sige at være en af de bedste hotel bookninger vi havde gjort i lang tid, lige bortset fra hotellet i Las Vegas selvfølgelig. Vi havde planlagt et 2 dages stop i Palm Springs hjemmefra, men ikke bestilt hotel, det gjorde vi nogle dage forinden via Hotels.com. Valget faldt på Andreas Hotel& Spa som er et lille Boutique Hotel i hjertet af Palm Springs og det skulle vise sig at være et fantastisk valg. Blev mødt af en venlig dame i receptionen som bød os på Champagne mens hun checkede os ind og efterfølgende insisterede på at bære vores kuffeter og vise os vores værelse.
Vi havde booket 2 overnatninger og nu skulle der bare slappes af med solbadning, gode drinks ved poolen og autentisk Mexikansk mad når vi skulle ud og spise, kender jo stedet lidt eftersom jeg boede her i 5 måneder tilbage i 2002. Vi har ofte snakket om dette hotel efter vi er kommet hjem, det var bare så hyggeligt, ingen larmende børn, bare fred og ro og mega hyggeligt. I hjørnet af pool-området var der en lille bar og køkken hvor de bare lavede de mest fantastiske drinks og sandwiches – det er bestemt et sted vi gerne vil tilbage til igen.
Dag 9 – mandag d. 17 oktober. Dagen blev brugt til en tur i Outlet udenfor byen, en tur hen og se hvor jeg boede dengang og ellers til afslapning ved poolen.
Dag 10 – tirsdag d. 18 oktober. Det var blevet tid til at sige farvel til dette dejlige hotel og begive os mod San Diego. Turen starter ud syd ud af Palm Springs gennem Indio og sydover via HWY 86 hvor næste stop var Salton Sea som er formet for mere end 100 år siden grundet overløb fra Colorado floden, i dag er det mest smeltevand fra bjergene om foråret der spæder vand til en ellers synkende vandstand grundet den store fordampning. For år tilbage var der mange rekreative områder omkring søen hvor mange søgte hen i weekends for at fiske og sejle, nu er søen knap så attraktiv og de par steder vi gjorde holdt så det meget trist og forladt ud.
Turen fortsatte via HWY 78 og gennem Anza-Borrego Desert State Park inden vi nåede San Diego midt eftermiddag og kunne indlogere os på Urban Boutique Hotel.
Dag 11 – onsdag d. 19 oktober. Planen var egentlig at vi ville have været på en dagstur over grænsen til Mexico til byen Tijuana men de lokale frarådede os dette (fandt egentlig ikke ud af hvorfor) så vi droppe det og havde nu en hel dag til sightseeing i San Diego. Vi købte en billet til de røde “hop-on hop-off” busser og vores første afstigning var i Balboa Park som er et af de mest besøgte turistmål i San Diego næst efter San Diego Zoo der rangerer blandt verdens bedste. Balbo Park er oprindeligt bygget med indflydelse af Spanien og Mexico og det kan ses på bygningerne, her er utroligt flot.
Vi var klar over at hvis vi besøgte Zoo så ville det meste af dagen gå, og nu vi kun havde denne hele dag i San Diego, så ville vi hellere ud og se byen, så vi steg på bussen igen og tog turen over bugten via højbro og ud til Coronado Island med strande og det berømte Hotel Del Coronado
Herfra videre til havnepromenaden og marinaen. San Diego er jo en verdenskendt sejler by, både den amerikanske marine ligger her med deres Stillehavs flåde og flere hangarskibe men også private Yacts og oceangående sejlbåde findes her i stort tal. En af seværdighederne her er hangarskibet USS Midway
Efter at have nydt efterårsstemningen i byen det meste af dagen var det nu tid til aftensmad. Jeg havde via de sociale medier opdaget at en nær ven og tidligere kollega og chef var i Californien med sine teenagebørn og vi fik snakket over telefonen og fik aftalt at mødes i San Diego til aftensmad og hygge, det var en god aften.
Dag 12 – torsdag d. 20 oktober. Vi siger farvel til San Diego og kører mod Los Angeles som er vores endestation. Vi var dog hurtigt enige om at vores ophold i San Diego var for kort og man sagtens kunne bruge flere dage til at udforske og nyde indtryk i denne skønne by, men det må blive en anden gang. Dagens tur gik via HWY 5 nord gennem kystbyerne Carlsbad, San Clemente inden vi nåede vores hotel The Dixi Hollywood som ligger stort set i hjertet af Hollywood, men inden vi kom til hotellet skulle vi selvfølgelig ned en tur på den berømte Venice Beach.
Dag 13 – fredag d. 21 oktober. Nu havde vi hele dagen til sightseeing i LA og første stop var Universal Studios. Jeg tror det er 3 eller 4 gang jeg er her, men lige stor en oplevelse hver gang. Noget af det nye som jeg ikke har set før er hele afdelingen med Hoghwarts og Harry Potter bydelen, et absolut “must see” for Marianne.
Efter besøget i Universal Studios, hvor jeg tror vi brugte mindst 4 – 5 timer (mange bruger en hel dag,, måske to) kørte vi ind for at trisse lidt rundt og se Rodeo Drive, The Walk of Fame og godt trætte tog vi tilbage til hotellet for at få et bad og gøre klar til vores sidste aften på turen hvor vi havde bestilt bord på The Musso & Frank Grill, skal hilse og sige at det var ganske godt.
Dag 14 – fredag d. 22 oktober (hjemrejsedag). Efter en god nattesøvn og en god American Breakfast var det tid til at foretage de sidste indkøb, pakke kufferten og checke ud af hotellet. Vi skulle dog først flyve sidst på eftermiddagen, så vi brugte de sidste timer til at køre op og se det berømte “Hollywood” skilt og få taget de sidste billeder.
Det var afslutningen på en helt igennem fantastik Road Trip og ferie. Afgang med KLM (KL 604) kl. 16.55 lokal tid med ankomst i Aalborg næste dag kl 17.50.
Alle billeder fra turen findes på 2016 – California Roadtrip
