Jeg gør, og måske fordi jeg havde en lidt speciel oplevelse den dag for 20 år siden.
Hvis vi spørger rundt, så vil de fleste huske hvor de var eller hvad de lavede d. 11 september 2001, da tårnene faldt i New York og hvor man kunne følge de tragiske begivenheder direkte på TV.
Jeg vil her fortælle lidt om min oplevelse.
Jeg var 4 måneder tidligere flyttet til USA på en udstationeringskontrakt for vindmølle fabrikanten NEG Micon hvor jeg var ansat som Projektleder.
Mit første projekt var opstillingen af 33 vindmøller i Peetz Table Colorado, et sted som man godt kan kalde “ude midt på prærien” det var virkeligt langt ude. Selve Peetz var en lille søvning by “in the middle of nowhere” med et par hundrede indbyggere, et lille postkontor, et lille værtshus, som hed “Hot Spot” og selvfølgelig en lille tankstation som havde enkelte kolonialvarer – det var alt.
På projektet havde vi en 5 – 6 montører fra vores danske afdeling, 3 – 4 montører fra vores amerikanske organisation og så havde vi hyret et par lokale gutter til at hjælpe os. På byggekontoret havde jeg Søren Andersen som Site Manager og senere kom Søren Thor til som idriftsætningsleder.
I starten af august måned var vi blevet færdige med at rejse alle møller og den restrende del bestod nu i slutmontage, test og idriftsætning. Frem mod d. 11 september var Søren taget hjem til DK for at holde en lille ferie, og jeg havde fået det arrangeret det sådan at mine forældre kunne komme over på ferie og følges med Søren. Så vidt jeg husker havde de en planlagt flyvning ind til Denver i Colorado omkring d. 14 september.
Jeg var altså alene på byggepladsen med montørerne og den pågældende morgen d. 11 september skulle vi have et sikkerhedsmøde ude foran skurvognen inden de kunne fortsætte ud i møllerne.
Det var tidligt på morgenen, vejret var skønt og der var høj sol. Klokken har nok været omkring 7.30 hvor vi var færdige med sikkerhedsmøde, jeg fik brygget kaffe og startede dagens arbejde på pc’en.
New York ligge jo i Eastcoast time zone og Colorado ligger i Mountain time zone, så vi var 2 timer bagefter i Colorado i forhold til New York. Jeg tror klokken har været omkring 7.45 (9.45 New York tid) hvor telefonen ringer, det er Carsten Brinch som er min kollega og er udstationeret på et vindmølleprojekt oppe i Iowa.
Han siger…. Har du hørt at der er 2 fly der er fløjet ind i World Trade Center ??? …. Min første tanke var… det kan ikke passe… og sagde “hold nu op Carsten…. godt nok sidder jeg langt ude på prærien…. men ikke så langt ude”. Jeg havde ikke mere end fået det sagt før vores kundes Projektleder, som sad på et byggekontor skråt over for, kom ind på kontoret og var helt hvid i hovedet… da gik det op for mig at der var noget rivende galt.
Nu er det jo 20 år siden og den teknologiske udvikling var ikke så langt fremme at vi kunne gå på nettet og se levende TV billeder og havde vi kunnet ville vores internet forbindelse med sikkerhed ikke kunne trække signalet ned.
Jeg havde en kort snak med Mark og vi blev enige om at kalde alle montørerne hjem fra møllerne, her i blandt Danny, som var en af de lokale vi havde ansat, og som boede et par hundrede meter fra vores skurvogn. Da alle montørerne var nede og hjemme gik vi alle over til Danny for at følge begivenhederne på hans store TV.
Vi nåede alle ind foran TV’et mens tårnene stadig stod, og det var altså en meget speciel oplevelse at sidde der med landsmænd til de mange New Yorkere som lige nu oplevede deres værste mareridt. Mens vi alle forfærdede så til at tårnene faldt kom der flere kommentarer så som “nu bliver der krig”. Der kom også spekulationer frem om hvem der kunne stå bag og her blev Osama Bin Laden allerede nævnt… men det blev også nævnt at det kunne være en yderliggående højreorienteret bevægelse i USA der stod bag f.eks støtter af den tidligere Oklahoma bombemand.
Efter støvet ligesom havde lagt sig i New York blev vi enige om at aflyse resten af dagens arbejde og tage hjem i vores lejligheder i Sterling.
I tiden efter 9/11 og efter at President Bush havde besluttet at gå ind i Afganistan, blev jeg ofte spurgt af amerikanerne om jeg syntes deres reaktion på den grusomme handling, altså gå i krig, var okay, de virkede som om de lige skulle have bekræftet at de havde verden med sig.
Alt flytrafik blev jo lukket ned i flere dage, og mine forældre samt Søren kom ikke til Colorado som planlagt, så rejsen blev udsat med nogle dage. Siden den tid har verden ikke været den samme og rejse med fly, indcheckning m.v er væsentligt skærpet, med god grund, for før 9/11 var den “hullet som en si”.
